Indkøbskurv
item - 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Form og Frisør

Hvis du vil forkæle dig selv, så kom ind til os og få en behandling, hvor du som kunde kommer i centrum uanset om du vil have et vildt eller et mere klassisk hår, så sætter vi en ære i at du kommer hjem med det du ønsker.

Vi lytter til dine ønsker og vil have at du udstråler glæde, når du forlader salonen, med et resultat som du er glad for, og stolt af.

Vi går meget op i, at du får en følelse af, at der bliver kræset for dit velbefindende. Derfor får du altid et rent slag , en ren kam og et rent håndklæde, som er pakket og samlet i en pose til hver kunde der skal have ordnet håret.

For os er vigtigt at du er tilfreds med dit hår, når du forlader salonen, derfor anbefaler vi også altid at du bruger professionelle produkter til dit hår.

Vi forhandler bl.a.

- Milk_shake

- Urban Tribe

- Depot herreserie

- System 4

- Direct color farvebombe

- MM Kollagen

som alle er produkter der henvender sig til dig der vil det bedste for dit hår.

Salonen ligger i Glumsø, men selv om vi ligger på landet prøver vi at gøre alt for at følge med i hvad der rører sig inden for frisørverdenen.
Dette indebærer at vi tager på kursus ca.. 6-8 gange om året med mindst 1 udlandskursus.
Vi laver extensionpåsætning med B*Long hår, der tapes på med en meget fin gummikant, der gør at håret kan sættes rigtig tæt på hovedbunden.

I salonen har vi en lille salonhund, der fungerer som maskot for alle og især børn er han glad for. Han er en lille chihuahua, og han underholder dig gerne, hvis du skal sidde og vente lidt inden du skal klippes.

Se priser under vores prisliste.

Motionsrum, Solarium, Healing og Massage

 

Inde ved siden af salonen har vi et lille motionscenter, med de mest nødvendige ting til at træne hele kroppen, blot har vi valgt ikke at have store vægttræningsstænger – både fordi der ikke er plads, men også fordi vi ønsker at have et træningsmiljø, hvor alle kan komme, uden at man behøver at have det sidste nye skrig på i træningstøj. Man kan komme i det gamle joggingsæt, blot man får rørt sig, det er det der tæller.
 
Nede i kælderen har vi omklædningsrum og bruserum, samt solarium.

Healing er en måde at få sat lys på ubalancer i din krop og sind. Du får åbnet energiflowet i kroppen, som blokerer i de steder i kroppen, hvor du har oplevelser, som kroppen har lukket ned for. Få åbnet op for energierne og få mere overskud, og mindre smerter i krop og sind.

Der er også mulighed for at komme ind og få en gang massage. Jeg er udlært som fysiurgisk massør og giver en massage, der kommer dybt ned i musklerne.

 

Tilmeld dig

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev på forsiden, hvis du ønsker at få mails om nyheder og tilbud.Du kan også finde os på Face Book .